Et Paaske-minde Det var i 1913, det lykkedes mig at rive mig løs fra min sædvanlige Beskæftigelse i Konstantinopel for at faa et Øn- ske opfyldt, som jeg længe havde næret: at se Livet i Jerusalem i Paasketiden. Dette mærkelige orientalske Billede er skildret saa ofte af be-hændigere Penne, at jeg ikke her skal gøre noget Forsøg derpaa. Men en Oplevelse havde jeg, som gjorde et dybt Indtryk paa mig, og som heldigvis er ret enestaaende. Det var Langfredags Eftermiddag — den ejendommelige, halvt rørende, halvt komiske Korsvandring langs Via dolorosa havde fundet Sted. Synet af disse Børn af det 20. Aarhundrede, som kappedes om at vise deres kristelige Offervillighed ved at slæbe paa et mægtigt Plankekors i Solheden, havde gjort et dybt Indtryk paa mig. Da pludselig lød det gennem alle Byens Gader: Muhamed- anerne er i Færd med at myrde alle Kristne i Byen! I Løbet af faa Minuter var alle Gader folketonme. De Kristne skyndte sig til deres Hjem eller Logis — Muhamedanerne ligele-des, for ikke at udsætte sig for Mistanke om at være Delta- gere i Massakrerne. I en halv Time laa Byen som uddød. Imidlertid var den