Katdla, Ensomhedens Spil. Katdla 'Stod' i den for sin Øksgaard og jæs, - g dog gik hin skæ m. der var nort i Vejrets Tøgleslæse Kavere, der gjorde hendes Sind gorbo g holde hende Gast om neden i Stormen g Kildern hvis Trænele Sperne slog ind i den lille Vig, og bri'd mod Kløjperne, der bred dereo Trodsigt lod dem rende Pandecu mod i deres kvide Valde. Maw hørte Børg paa Børg g Bildr, g saa Broaddens her drevende Fraade slaa op i Arm - den som brefog i Hver Naveta Broplese afmærket saav om afi maglige Vrede m. mod Gælserne der stod tasse g stjåle g lod' Augnit goo kuu ever Li. Katdla 'Stode' gjæe daan huir saa Learshage Sølr komme vittelse mod kaud, men hendes Angst slo saaart hun ty over i velgøz rende Tølelse af Støberens hvor Kavere kniste